brænde

Billede af brænde til en brændeovn

Vinteren i Danmark kan ofte føles lang og utrolig kold at komme igennem. Selvom radiatorerne måske er med til at varme huset op i den kolde tid, så er der noget helt ganske særligt hygge over en klassisk brændeovn og at sidde og kigge ind på flammerne. Udover at en brændeovn kan skabe en hyggelig stemning i hjemmet, så er fyring med træ også den billigste form for opvarmning. Normalt kan du spare helt op mod 50 % ved at fyre med træ i stedet for olie, gas eller el. Samtidig varmer en brændeovn også hurtigt hjemmet op.

Hvis du står og skal investere i en ny brændeovn, er der ofte nogle helt grundlæggende ting, som du bør være opmærksom på. Først og fremmest er det vigtigt at vælge den rette størrelse, da brændeovnen selvfølgelig skal passe til husets størrelse, så jeres behov for varme bliver opfyldt. Hvis du er i tvivl om størrelsen på din brændeovn, så har Teknologisk Institut udviklet et program, som gør, at du selv kan beregne det.

Udover brændeovnens størrelse er det også utrolig vigtigt, at brændeovnen og skorstenen passer til hinanden. Hvis du har problemer med optænding eller røg i rummet, hvor din brændeovn står, så er det formentligt fordi, at der er noget galt.

Som den tredje ting, er det også vigtigt, at din brændeovn er miljømærket. I Danmark skal alle brændeovne opfylde nogle bestemte krav, så de ikke udleder for mange sundhedsskadelige stoffer.

Når du har fundet nærmere ud af hvilke krav din brændeovn skal opfylde, så er det bare at gå på jagt efter en, som passer til din stil og smag. Brændeovnen kan nemlig ofte også være som et møbel i dit hjem. Priserne på brændeovne er også vidt forskellige, og selvom det er billigst at købe en brugt brændeovn, er der nogle faktorer, som du først må overveje for at finde ud af, om den brugte brændeovn overhovedet stadig er lovlig. I pejse og brændeovnsbutikker kan du søge ekstra råd og vejledning, så du er sikker på, at i får den rigtige brændeovn med hjem til jeres stue.

Valg af brænde til din nye brændeovn

Der er flere forskellige typer af brænde du kan vælge at bruge til din nyanskaffede brændeovn. Vi gennemgår her lidt forskellige typer af brænde du kan bruge til din nye brændeovn.

Almindelig brænde

Er der noget mere hyggeligt end at smide et godt stykke brænd ind i sin brændeovn, som man eventuelt selv har været ude og gøre klar? Det er i hvert fald en god måde at spare penge på, hvis man selv køber en container med brænde i som man selv skal klargøre. Der kan være tale om en besparelse på flere 1000 kr. Man skal selvfølgelig være frisk på at arbejde med træet, men det kan være ret befriende at komme ud og bruge sin krop på noget fysisk arbejde, som man ikke er vant til. Hvis man bare gerne vil have det så nemt som muligt, så kan man jo bare bruge de ekstra penge og få brændet leveret og klar til at blive brændt af.

Piller(Blæst eller ikke blæst)

Piller er blevet en rigtig populær fyringsmetode. Det er nemt at håndtere og så er det forholdsvist billigt. Du kan finde piller online på mange forskellige shops, hvor du enten kan vælge at få træpiller blæst eller bare almindelig levering på en palle. Det kommer helt og aldeles an på hvordan dit setup er. At få træpillerne blæst ind er en rigtig nem metode som sparer dig for rigtig meget tid, så hvis du har muligheden for det, så er det et godt valg for de fleste.