Måske har du haft et hjemmekontor, lige siden pandemien startede, eller måske er du først nu begyndt at arbejde hjemme. Lige meget hvad der er tilfældet til, hvorfor du skal have et hjemmekontor, så kommer vi her med en lille huskeliste til, hvad der kunne være vigtigt at have på kontoret. Listen kan også bruges til kontorer uden for hjemmet.
En stor skraldespand
En stor skraldespand giver dig mulighed for ikke at skulle tænke på, at du skal tømme den hyppigt. Derudover er den mere synlig, og du bliver derfor let mindet om, at du kan smide ting ud ved blot at række hånden ud over bordet (hvis skraldespanden altså står lige ved siden af). Dette er også med til at undgå rod på dit skrivebord.
Printer
Det er ikke alle, der tænker, de skal bruge en printer, men den er dog alligevel rar at have, især så man kan printe præsentationer eller mødenotater ud. Det kan også være, man ønsker at printe vigtige dokumenter ud for at opbevare dem fysisk i mapper, så de ikke bliver væk.
Ergonomisk kontorstol
Mange bruger det meste af deres arbejdsdag på deres kontorstol, og derfor er det vigtigt, at man vælger den helt rigtige. Den skal helst være så ergonomisk som muligt, hvilket vil sige, at den har mange indstillinger, eller at dens design er udformet til at støtte kroppen, så man undgår smerter i sine muskler og led efter en lang arbejdsdag.
Hæve sænkebord
Disse borde er blevet mere populære hen over årene, og man kan tydeligt forstå hvorfor. De lader dig skifte mellem at sidde og stå op, hvilket er godt for de lange arbejdsdage. Man skal helst skifte arbejdsstilling efter 30 min. Stillesiddende arbejde kan over en længere periode øge din risiko for en lang række sygdomme.
Man kan med fordel købe en ståmåtte, da de hjælper med at aflaste din krop, når du står op og arbejder.
Kontorartikler
Denne kategori siger måske lidt sig selv. Kontorartikler er nemlig vigtigt at have på kontoret, og næsten alt i denne kategori bliver klassificeret som vigtige redskaber at have ved hånden på sin arbejdsplads. Kategorien inkluderer alt fra skriveredskaber til arkivering. Alt der indgår i kategorien, kan du se lige her. Ved at købe fra en hjemmeside, som har et stort udvalg, har man større mulighed for at finde alt, man skal bruge. Derudover har mange særlige præferencer, når det kommer til blokke, arkivering, kuglepenne m.m., og et stort udvalg er din bedste mulighed for at finde de redskaber, du ønsker.
Andre ting, som er vigtige at have
Belysning, elektronik, opbevaring, planter og opslagstavler. Man kan selv vælge til eller fra, når det kommer til sit hjemmekontor, da det kommer an på, hvad du har brug for. Nogle har f.eks. ikke brug for opslagstavler, mens andre har brug for flere skærme eller omvendt. Du kan vælge at tage alt eller enkelte ting fra, alt efter hvad du har brug for på dit hjemmekontor.
Skriv et svar